Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 10. Enke og Moder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
overlevede det, skulde han handle paa en Maade, der var
Navnet George Osborne værdig.
Hans engelske Væsen, hans Stolthed, maaske hans Kej-
tethed havde afholdt ham fra at sige mere. Hans Fader kunde
ikke se det Kys, som George havde anbragt paa Brevets Over-
skrift. Mr. Osborne lod det falde med den bitreste, dødeligste
Smerte af straffet Kjærlighed og Hævn. Hans Søn var endnu
stadig elsket, men ikke tilgivet.
Men omtrent to Maaneder senere, da Familiens unge
Damer gik til Kirke med deres Fader, lagde de Mærke til, at
han satte sig et andet Sted, eud hvor han plejede at sidde,
naar det behagede ham at overvære Gudstjenesten, og at han
fra sit Sæde ligeoverfor saa op paa Væggen over deres Hoveder.
Det bevirkede ogsaa, at de unge Damer stirrede i den Ret-
ning, som deres Faders melankolske Øjne anviste, og de op-
dagede da et udskaaret Monument paa Væggen, hvor Britannia
var fremstillet, grædende over en Urne, og et sønderbrudt
Sværd samt en sovende Løve antydede, at dette Billedværk var
blevet opstillet til Ære for en falden Kriger. Den Tids Billed-
huggere havde Oplag af slige Emblemer, hvad man endnu kan
se paa St. Pauls Kirkens Vægge, som ere bedækkede med
Hundreder af disse pralende hedenske Allegorier. Der var en
stadig Efterspørgsel efter dem i de første femten Aar af dette
Aarhundrede.
Under den omtalte Mindesten vare de velbekjendte pompøse
Osborneske Vaaben indgraverede, og Inskriptionen sagde, at
Monumentet var »helliget til George Osborne, Junior, Esq.,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
