- Project Runeberg -  Forfængelighedens Marked : en Roman uden en Helt / Anden Del /
193

(1877-1878) [MARC] Author: William Makepeace Thackeray Translator: Axel Damkier
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 10. Enke og Moder

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Osborne belønnede Sergeanten rigelig, da han skiltes fra
ham efter at have besøgt Skuepladsen for sin Søns sidste
Yaabendaad. Det Sted, hvor han laa begravet, havde han
allerede set. Ja, han var i Virkeligheden kjørt derhen strax
efter sin Ankomst til Briissel. Georges jordiske Levninger
hvilede paa den smukke Kirkegaard i Laeken, nærved Byen,
paa hvilket Sted George en Gang, da han havde besøgt det
paa en Fornøjelsestur, let henkastet havde udtalt et Ønske om
at finde sin Grav. Og der blev den unge Officer begravet
af sin Ven, i det uindviede Hjørne af Haven, adskilt ved et
lille Hegn fra de Templer, Blomsterplantninger og Buske, under
hvilke de romersk-katolske Døde hvile. Det forekom gamle
Osborne at være ydmygende at tænke sig, at hans Søn, en
engelsk Gentleman, en Kaptajn i den berømte brittiske Armé,
ikke skulde være værdig til at ligge i Jord, hvor kun slet
og ret Udlændinge bleve begravede. Hvem af os kan sige,
hvor megen Forfængelighed der ligger skjult i vort varmeste
Venskab for Andre, og hvor egoistisk vor Kjærlighed er?
Gamle Osborne spekulerede ikke meget over sine Følelsers
blandede Natur eller over, hvorledes hans Instinkt og hans
Egenkjærlighed laa i Kamp med hinanden. Han troede fuldt
og fast paa, at Alt, hvad han gjorde, var rigtig gjort, at han
ved alle Lejligheder burde have sin Villie sat igjennem — og
som en Vespe- eller Slangebraad styrtede hans Had, bevæbnet
og giftigt, frem imod Alt,’hvad der lignede Opposition. Han
var stolt af sit Had som af alt Andet. Altid at have Ret,
altid at gaa hensynsløst tilværks og aldrig at tvivle, er
Forfængelighedens Marked. II. 13

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Mar 4 15:04:39 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/forfmark/2/0203.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free