Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 10. Enke og Moder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
være Moder. Vil De lade Hævnen over Faderens Forseelse
ramme Barnets Hoved ? Eller vil De tilgive Barnet for stakkels
Georges Skyld?
Osborne brød ud i en Rhapsodi af Selvros og Forban-
delser. Ved Selvrosen var det hans Hensigt at undskylde sin
Opførsel for sin egen Samvittighed, ved Forbandelserne at
overdrive den Pligtstridighed, som George havde gjort sig
skyldig i. Ingen Fader i hele England kunde have opført sig
mere ædelmodig imod en Søn, som saa ugudelig havde gjort
Rebellion imod ham. Han var død uden saa meget som at
bekjende, at han havde Uret. Lad ham tage Følgerne af sin
Pligtstridighed og sin Daarskab. Han selv, Mr. Osborne, var
en Mand, som altid holdt sit Ord. Han havde svoret aldrig
at tale til det Fruentimmer eller at anerkjende hende som sin
Søns Hustru.
— Og det er, hvad De kan sige hende, sluttede han med
en Ed. Og det er, hvad jeg vil staa fast ved lige til mit
Livs sidste Dag.
Fra den Kant var der altsaa intet Haab. Enken maatte
leve af det Lidt, hun havde, eller af den Hjælp, som Jos kunde
give hende.
— .Jeg kunde fortælle hende det, og hun vilde ikke bryde
sig om det, tænkte Dobbin melankolsk; thi den stakkels Kones
Tanker vare aldeles ikke her efter Katastrofen, og Godt eller
Ondt kom ud paa Et for hende, som var helt sunken sammen
under Trykket af sin Sorg. Og ligesaadan var hun ligeoverfor
Venskab og Kjærlighed. Hun modtog dem begge uden at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
