Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 10. Enke og Moder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hendes Øjne atter straale paa dem var ingen ringe Løn
for de lange Maaneder, fulde af Tvivl og Skræk, som de Men-
nesker, der stadig have været om hende, havde tilbragt.
Yor Yen Dobbin var en af dem. Det var ham, som
bragte hende tilbage til England til hendes Moders Hus, da
Mrs. O’Dowd, efter at have modtaget en peremptorisk Marschordre
fra sin Oberst, var bleven nødt til at forlade sin Patient. At
se Dobbin holde Barnet og høre Amelias triumferende Latter,
naar hun iagttog ham, vilde have moret ethvert Menneske, som
har Sans for det Humoristiske. William var Barnets Gudfader,
og han opbød al sin Skarpsindighed ved Indkjøb af Bægre,
Skeer, Papirsbaade og Koraller til den lille kristne Borger.
Hvorledes hans Moder plejede ham, klædte ham paa og
ene og alene levede for ham; hvorledes hun fjernede alle
Barnepiger og næppe vilde tillade nogen anden Haand end sin
egen at røre ved ham; og hvorledes hun betragtede det som
den største Gunst, hun kunde vise hans Gudfader, Major Dobbin,
lejlighedsvis at lade ham vugge Drengen, behøver jeg ikke
her at fortælle. Dette Barn var hendes Liv. Hun existerede
kun gjennem sin moderlige Kjærlighed til og Omsorg for det.
Hun formelig indhyllede denne svage, bevidstløse Skabning i
Kjærlighed og Forgudelse. Det var hendes Liv, som Barnet
drak fra hendes Bryst. Om Natten, og naar hun var alene,
havde hun hemmelige og stærke Anfald af moderlig Kjærlighed,
saadanne, med hvilke Guds store Omhu har belønnet det kvinde-
lige Instinkt — Glæder, som staa langt over og langt under
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
