Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 10. Enke og Moder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fornuften — hemmelig, skjøn Andagt, som kun Kvinders
Hjerter kjende.
Det var William Dobbins Opgave at gruble over disse
Amelias Sindsbevægelser og at udgranske hendes Hjerte; og
om end Kjærligheden hjalp ham til at gjætte næsten alle de
Følelser, som ophidsede hende, ak! saa kunde han paa den
anden Side ogsaa med skjæbnesvanger Klarhed se, at der ingen
Plads var tilovers for ham. Og da han vidste det, bar han
blidt sin Skjæbne og var tilfreds med at bære den.
Jeg antager, at Amelias Fader og Moder gjennemskuede
Majorens Hensigter og ikke vare utilbøjelige til at opmuntre
dem; thi Dobbin besøgte dem daglig og opholdt sig flere Timer
hos dem eller hos Amelia eller hos den brave Vært, Mr.
Clapp, og hans Familie. Under det ene eller det andet Paa-
skud bragte han næsten hver Dag Præsenter til dem Alle-
sammen; og hos Værtens lille Pige, som var en Yndling af Amelia,
gik han stadig under Navnet Major Sukkergodt. Det var
denne lille Pige, som i Keglen agerede Ceremonimesterinde
og indførte ham til Mrs. Osborne. Hun lo en Dag, da Major
Sukkergodts Drosche kom kjørende til Fulham, og han steg
ud af den, bærende paa en Træhest, en Tromme, en Trompet
og andet krigersk Legetøj til lille George, som næppe var sex
Maaneder gammel, og hvem det derfor vilde være temlig tidligt
at betro de nævnte Gjenstande.
Barnet sov.
— Tys, sagde Amelia, lidt ærgerlig maaske over Majorens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
