Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 10. Enke og Moder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Støvlers Knirken; og hun rakte sin Haand frem, men kom til
at smile, fordi Majoren ikke kunde tage imod den, før han
havde befriet sig for sin Ladning Legetøj.
— Gaa lidt ned, lille Mary, sagde han strax til Barnet.
Jeg ønsker at tale med Mrs. Osborne.
Hun saa lidt forbauset op og lagde Barnet paa dets
Seng.
— Jeg er kommen for at sige Farvel, Amelia, sagde
han, idet han blidt tog hendes magre lille hvide Haand.
— Farvel? Og hvor rejser De da hen? sagde hun med
et Smil.
— Send Brevene til mine Agenter, sagde han; de ville
befordre dem; thi De vil jo skrive til mig, vil De ikke? Jeg
bliver længe borte.
— Jeg vil skrive til Dem om George, sagde hun. Kjære
William, hvor De har været god imod ham og imod mig. Se
paa ham! Ligner han ikke en Engel?
Barnets smaa Hænder lukkede sig mekanisk om den
brave Soldats Fingre, og Amelia saa ham ind i Ansigtet
med straalende, moderlig Glæde. Det mest grusomme Blik
kunde ikke have saaret ham mere end dette Blik, der trods
sin Venlighed var et saa tydeligt Bevis paa hans Kjærlig-
heds Haabløshed. Han bøjede sig over Barn og Moder. Han
kunde for et Øjeblik ikke mæle et Ord, og han maatte tage
al sin Kraft til Hjælp for at tvinge sig til at sige et Gud
velsigne Dem.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
