Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 12. Æmnet fortsættes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Naar hun forlod Værelset, var Ammestuen altid gjennemtrængt
af en Rosenduft eller anden magisk Vellugt. Hun var i hans
Øjne et himmelsk Væsen, der stod over hans Fader — over
hele Verden for paa Afstand at blive forgudet og beundret.
At kjøre i Vogn sammen med denne Dame var en stor Høj-
tidelighed; han sad paa Bagsædet og vovede ikke at tale; han
stirrede med begge sine Øjne paa den smukt klædte Prinsesse,
som sad ligeoverfor ham. Herrer paa prægtige, dansende
Heste kom ridende og smilte og talte til hende. Hvor hendes
Øjne straalede til dem Allesammen. Hun plejede at hilse
yndefuldt med Haanden paa dem, naar de red forbi. Naar
han var ude at kjøre med hende, havde han sin nye røde
Dragt paa. Hans gamle brune Dragt af hollandsk Lærred
var god nok, naar han var hjemme.
Undertiden, naar hun var ude, og Dolly, hendes Pige,
redte hendes Seng, kom han ind i sin Moders Værelse. Det
var for ham som et lille Ferige — et mystisk Værelse, fuldt
af Pragt og Herligheder. Der i Skabet hang disse forbausende
Kjoler — lyserøde, blaa og brogede. Der stod Juvelæsken
med Sølvbeslag og paa Toiletbordet den mystiske Bronce-
haand, som helt over glinsede med hundrede Ringe. Der var
det store bevægelige Paaklædningsspejl, dette Mirakel af Kunst,
i hvilket han akkurat kunde se sit eget forbausede Hoved, og
Gjenskinnet af Dolly (løjerlig fordrejet og seende ud, som om
hun var oppe i Loftet), som stod og vendte og bankede Senge-
puderne.
Ak, Du stakkels, forladte lille Dreng! Moder er Navnet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
