Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 12. Æmnet fortsættes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
for Gud paa de smaa Børns Læber og i deres Hjerter; og her
var der et Barn, som forgudede en Sten.
Skjøndt nu Oberst Rawdon Crawley var en Slyngel, havde
han dog visse mandlige Tendentser til Kjærlighed i sit Hjerte
og kunde endnu stadig elske et Barn og en Kvinde. For
«
Rawdon junior nærede han saaledes en stærk hemmelig Kjær-
lighed, som ikke undgik Rebeccas Opmærksomhed, skjøndt hun
ikke talte derom til sin Mand. Hun var ikke vred derover,
dertil var hun altfor godmodig. Det forøgede kun hendes
Foragt for ham. Han skammede sig paa en Maade over sin
faderlige Ømhed og skjulte den for sin Kone — og hengav
sig kun til den, naar han var alene med Drengen.
Han plejede at tage ham ud om Morgenen, og de gik da
sammen til Staldene eller til Parken. Lille Lord Southdown,
det godmodigste Menneske, som gjerne kunde tage Hatten af
sit eget Hoved for at forære den bort, og hvis Hovedbeskæf-
tigelse i Livet det var at kjøbe Nipsgjenstande, som han saa
senere gav bort, kjøbte den lille Fyr en Pony, som ikke var
meget større end en stor Rotte, sagde Giveren, og paa denne
lille sorte shetlandske Pygmæ morede det unge Rawdons store
Fader at sætte Drengen op, medens han selv spadserede ved
hans Side i Parken. Det morede ham at se sit gamle Kvarter
og sine gamle militære Kammerater i Knightsbridge; han var
begyndt at tænke paa sine Ungkarledage med en Følelse, der
lignede Anger. De gamle Soldater vare paa deres Side ogsaa
glade over atter at hilse paa deres gamle Officer og ride
Forlængelighedens Marked. II. 16
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
