- Project Runeberg -  Forfængelighedens Marked : en Roman uden en Helt / Anden Del /
309

(1877-1878) [MARC] Author: William Makepeace Thackeray Translator: Axel Damkier
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 16. I hvilket Becky atter besøger sine Forfædres Haller

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

hende med et Kys, hvilket fik Hendes Naade til at rødme
stærkt.
— Pokkers kjøn lille Kone, den Lady Jane, var hans
Dom, da han og hans Kone vare alene sammen igjen. Pitt er
ogsaa bleven fed og styrer Sagerne smukt.
— Han har Raad til det, sagde Rebecca og var iøvrigt
enig med sin Mand om, at Svigermoderen var en forfærdelig,
gammel Hex, og at Søstrene vare ret kjønne, unge Piger.
De vare ogsaa kaldte hjem fra Skolen for at være til-
stede ved Begravelsen. Det syntes, som om Sir Pitt Crawley
af Hensyn til Husets og Familiens Værdighed havde anset det
✓ __
for rigtigt at have saa mange sortklædte Personer som muligt
samlede paa Stedet. Alle Husets Tjenere og Piger, de gamle
Koner fra Fattighuset, hvem den ældre Sir Pitt havde snydt
for en Del af hvad der tilkom dem, Degnens Familie samt
Slottets og Præstegaardens øvrige Undergivne vare klædte i
Sort; .hertil kom endnu Ligbærerne, i det Mindste en Snes,
med Krepflor og Baand om Hattene, som toge sig prægtig ud,
da den store Ligbegængelse fandt Sted — men da de ere stumme
Personer i vort Drama og Intet have at gjøre eller sige,
behøve vi ikke at beskjæftige os meget med dem her.
Ligeoverfor sine Svigerinder gjorde Rebecca intet Forsøg
paa at glemme sin tidligere Stilling som Gouvernante for dem,
men gjenkaldte frimodig og venlig den Tid i deres Erindring
og spurgte dem med megen Alvor om deres Studier og for-
talte dem, at hun ofte, meget ofte havde tænkt paa dem og havde
længtes efter at erfare, hvorledes det gik dem. Man skulde

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Mar 4 15:04:39 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/forfmark/2/0319.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free