Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 18. I hvilket Læseren maa omsejle det gode Haabs Forbjerg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hvad brød han, en Mand nærved de Fyrre, sig om at vide,
hvor mange Bekkasiner Lieutenant Smith havde skudt, eller
_ *
om hvad Fændrik Browns Hoppe kunde præstere ? Den spøge-
fulde Samtale ved Bordet fyldte ham med Skam. Han var
altfor gammel til at høre paa Underlægens Spot og de unge
Fyres Slangudtryk, ad hvilke gamle O’Dowd mod sit skaldede
Hoved og røde Ansigt, lo helt fornøjet. Den gamle Mand
havde lyttet til disse Morsomheder bestandig i de sidste tredive
Aar — Dobbin selv havde hørt paa dem i femten Aar. Og
efter Messebordets støjende Kjedsommelighed Regimentets Da-
mers indbyrdes Skjænderier og gjensidige Bagtalelser! Det
var utaaleligt! det var til at skamme sig over!
— O Amelia, Amelia, tænkte han, Du, mod hvem jeg har
været saa trofast •
— Du bespotter mig! Det er, fordi Du
ikke kan føle for mig, at jeg paa denne trættende Maade hen-
slæber mit Liv. Og Du belønner mig efter mange Aars Hen-
givenhed med at give mig din Velsignelse til mit Ægteskab
med dette prangende irske Fruentimmer!
Stakkels William følte sig syg og sorrigfuld og mere end
nogensinde ene og forladt. Han vilde ønske, at han var helt
færdig med Livet og dets Forfængelighed, saa endeløs og util-
fredsstillende syntes Kampen ham at være, saa sørgelige og
lidet opmuntrende Fremtidsudsigterne. Han laa hele den Kat
uden at kunne sove og længtes efter at vende hjem. Amelias
Brev var slaaet ned i ham som et Lyn. Ingen Troskab, ingen
stadig sand Kjærlighed og Lidenskab kunde opvarme hende. Hun
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
