Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 18. I hvilket Læseren maa omsejle det gode Haabs Forbjerg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
vilde ikke se, at han elskede hende. Han laa og væltede sig
i sin Seng og talte til hende.
— Gode Gud, Amelia, sagde han, ved Du da ikke, at jeg
t
i hele Verden kun elsker Dig — Dig, som er en Sten lige
over for mig — Dig, hvem jeg har plejet under mange Maa-
neders Sygdom og Sorg, og som bød mig Farvel med et Smil
paa Ansigtet og glemte mig, inden Døren lukkedes imellem os!
De indfødte Tjenere, som laa ude paa hans Veranda, be-
tragtede med Forbauselse Majoren, som i Keglen var kold
og rolig, men som nu var saa lidenskabelig bevæget og sønder-
knust. Mon hun vilde have følt Medynk med ham, hvis hun
havde set ham? Han gjennemlæste atter og atter alle dø
Breve, han nogensinde havde faaet fra hende — Forretnings-
breve vedrørende den lille Formue, han havde bildt hende ind,
at hendes Mand havde efterladt hende — korte Indbydelses-
billetter — enhver Lap beskrevet Papir, hun nogensinde havde
sendt ham •
— hvor kolde, hvor venlige, hvor egoistiske, hvor
haabløse de vare!
Hvis der havde været en eller anden kjærlig, øm Sjæl
nær ved Haanden, som kunde have læst i dette tause, ædel-
modige Hjerte og havde forstaaet at vurdere det, hvem ved,
om saa ikke Amelias Herredømme havde været til Ende, og
om vor Yen Williams Kjærlighed ikke vilde være flydt ind i
en blidere Kanal: Men der var ingen Andre end Glorvina
med de nedhængende Lokker, med hvem han stod paa en for-
trolig Fod, og denne prunkende unge Damer havde ikke sat
sig for at elske Majoren, men snarere at bringe Majoren til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
