Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 19. Mellem London og Hampshire
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
367
— kun — kun — Sætningen endte i et Stormudbrud af
Suk og Taarer. Det var den lille Drengs Hjerte, der blødte.
—• Hvorfor maa jeg ikke børe hende synge? hvorfor
synger hun aldrig for mig — som hun gjør for denne skal-
dede Mand med de store Tænder?
Han fremgispede disse Udbrud af Raseri og Sorg med
forskjellige Mellemrum. Kokkepigen saa paa Stuepigen, Stue-
pigen tilkastede Tjeneren betydningsfulde Blikke — den frygte-
lige Kjøkkeninkvisition, som sidder til’ Doms i ethvert Hus og
ved Alt, sad i dette Øjeblik til Doms over Rebecca.
Efter denne Begivenhed voxede Moderens Uvillie imod
ham til Had; den Bevidsthed, at Barnet var i Huset, var
hende en Bebrejdelse og pinte hende.
Det blotte Syn af ham tirrede hende. Der udviklede sig
ogsaa Frygt, Tvivl og Modstand i Drengens eget Bryst: De
vare skilte fra den Dag, da hun gav ham paa Øret-
Lord Steyne nærede ogsaa af ganske Hjerte Uvillie imod
Drengen. - Naar Ulykken førte det med sig, at de mødtes,
bukkede han sarkastisk for Barnet eller kom med spydige Be-
mærkninger til ham eller saa paa ham med vildt udseende
Øjne. Rawdon plejede til Gjengjæld at stirre ham lige ind i
Ansigtet og knytte sine smaa Næver imod ham. Han kjendte
sin Fjende, og denne Herre var af Alle dem, som kom i Huset,
den, som gjorde ham mest vred. En Dag traf Tjeneren ham i
Entréen i Begreb med at anbringe sine Næver i Lord Steynes
Hat. Tjeneren fortalte denne Omstændighed som en god Spøg
til Lord Steynes Kusk; denne Herre bragte den videre til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
