Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 3. I hvilket der forekommer en Gaade, som Læseren maaske kan gjætte og maaske ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Southdown viste sig nu, beundringsværdig forklædt som en
gammel Kone, der hinkede omkring paa Scenen ved Hjælp af
en krum Stok.
Man hørte En slaa Triller bagved Scenen, i hvis Bag-
grund der laa en nydelig lille Paphytte, som var bedækket
med Boser og omgivet af et Gitterværk.
— Filoméle, Filoméle! raaber den gamle Kone, og Filo-
méle kommer ud.
Mere Bifald — det er Mrs. Bawdon Crawley, pudret og
prydet med Skjønhedspletter, den mest ravissanle lille Marquise,
man kan tænke sig.
Hun kommer leende og nynnende ind og springer om-
kring paa Scenen med hele en Theateringénues TJngdomme-
lighed — hun nejer.
Mama siger: — Men Barn, hvorfor ler og synger Du
altid, og øjeblikkelig begynder hun paa: —
Rosen i mit Vindu.
Se, Rosen i mit Vindu blomstrer dejligt nu — o se!
Den bladløs hele Vintren stod i stille Længsels Ve.’
Men hvorfra kommer Rosens Duft og Bladets Rødme? — Alt
Har Vaaren med sin Solglans og Fuglesang fremkaldt.
Og Nattergalen hist, hvis Toner lyde over Eng,
Var taus, mens Grenen nøgen var og Vinden kold og streng.
Og hvorfor, spørg kun Moder, synger Nattergalen nu? —
Jo, Solens Glans og Skovens Grønt gjør den saa glad i Hu.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
