Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 8. Georgy bliver gjort til en Gentleman
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— To Herrer ønske at tale med Master Osborne.
Professoren havde om Morgenen haft en lille Strid med
denne unge Herre, hvilken Strid var fremkaldt ved deres
afvigende Meninger om Tilladeligheden af at spise haarde
Tvebakker i Skoletiden; men hans Ansigt antog sit sædvanlige
Udtryk af blid Høflighed, medens han sagde:
— Master Osborne, jeg giver Dem fuld Frihed til at
gaa ud og tale med deres kjørende Venner — til hvem jeg
beder Dem overbringe min og Mrs. Veals ærbødige Hilsen.
George gik ud i Modtagelsesværelset og saa to Frem-
mede, hvem han betragtede med knejsende Hoved paa sin
sædvanlige hovmodige Maade. Den Ene var fed og havde
Mustacher, medens den Anden var mager og lang med et
brunt Ansigt og et graanet Hoved og iført en blaa Snorfrakke.
— Min Gud, hvilken Lighed! sagde den lange Herre.
Kan Du gjætte, hvem vi ere, George?
Drengen blev rød i Hovedet, hvad han i Almindelighed
blev, naar der var Noget, som rørte ham, og hans Øjne straalede.
— Jeg kjender ikke den Anden, sagde han, men jeg
tror næsten, at De maa være Kaptajn Dobbin.
Det var virkelig vor gamle Ven. Hans Stemme skjælvede
af Glæde, da han hilste paa Drengen, og idet han tog begge
hans Hænder i sine egne, trak han ham hen til sig.
— Har din Moder talt til Dig om mig — har hun?
sagde han.
— Ja, det har hun, svarede Georgy, hundrede og atter
hundrede Gange.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
