Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 9. I hvilket vi træffe to gamle Bekjendte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Niende Kapitel.
I hvilket vi trætfe to gamle Bekjendte.
Den gamle Osborne havde mange Grunde til at nære
personlig Stolthed, og en af dem var, at Sedley, hans gamle
Eival, Fjende og Yelgjører, paa sine sidste Dage var saa fuld-
stændig reduceret og ydmyget, at han var nødt til at modtage
pekuniær Understøttelse af den Mand, som mest af Alle havde
gjort ham Uret og haanet ham. Verdensmanden, som havde
haft Held med sig, bandede den gamle Tigger og gav ham-
nu og da Understøttelse. Naar han forsynede George med
Penge til hans Moder, lod han Drengen ved Hentydninger,
A
som han kom frem med paa sin sædvanlige brutale, raa Maade,
forstaa, at Georges Bedstefader paa mødrene Side kun var en
elendig, gammel Fallent, som levede paa Andres Bekostning,
og at John Sedley kunde takke den Mand, hvem han allerede
skyldte saa overmaade mange Penge, for den Hjælp, som han
var ædelmodig nok til at yde ham. George bragte den runde-
lige Understøttelse til sin Moder og den sønderbrudte- gamle
Mand, hvem det nu var Amelias Hovedopgave„i Livet at pleje
og hygge om. Den lille Fyr patroniserede den svage og haardt
skuffede Mand.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
