Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 10. Vor Ven Majoren
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
nydelig barberet og paaklædt. Det var i Virkeligheden" saa
tidligt paa Morgenstunden, at der ingen Andre var oppe i
Hotellet end den forbausende Portier, som aldrig synes at
trænge til Søvn, og Majoren kunde høre Hotellets forskjellige
Beboeres Snorken gjenlyde gjennem Korridorerne, medens han
spadserede omkring paa sine knirkende Støvler i disse mørke
Gange. Saa listede den søvnløse Portier sig om fra Dør til
Dør og opsamlede Støvlerne, som vare stillede udenfor. Der-
paa stod Jos’s indfødte Tjener op og begyndte at gjøre sin
Herres tunge Paaklædningsgjenstande i Orden og stoppe hans
Hookah; og endelig kom Tjenestepigerne op, og da de mødte
den sorte Mand i Gangeue, bleve de bange og antoge ham for
Djævlen. Han og Dobbin snublede over deres Spande i Gan-
gene, medens de skurede Gulvene i Eoyal George Hotellet.
Da den første ubarberede Opvarter viste sig og lukkede Hotel-
døren op, tænkte Majoren, at det var Tid til Afrejse, og gav
Ordre til, at man strax skulde hente en Postvogn, forat de
kunde komme afsted.
Han styrede derpaa sine Fjed til Mr. Sedleys Værelse og
slog Gardinerne til Side for den store, brede Familieseng, i
hvilken Mr. Jos laa og snorkede.
— Staa op, Sedley, sagde Majoren; det er paa Tide at
komme afsted. Postvognen vil være for Døren i Løbet af en
halv Time.
Jos brummede under Dynen og spurgte, hvad Klokken
var, og da han endelig fik lokket ud af den rødmende Major
(som aldrig fortalte Usandheder, selv om det vilde være nok
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
