Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 10. Vor Ven Majoren
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
saa meget til hans egen Fordel), hvilken Tid paa Morgenen
det virkelig var, affyrede han en Salve Udskjældsord, som vi
ikke ville gjentage her, men med hvilke han gav Dobbin at
forstaa, at han vilde lade sig hudflette, om han stod op paa
den Tid, at Majoren kunde gaa Pokker i Yold, at han ikke
vilde rejse sammen med Dobbin, og at det var højst uvenligt
og ugentlemanagtigt paa den Maade at forstyrre en Mand i
hans bedste Søvn, hvorpaa den forvirrede Major blev nødt til
at trække sig tilbage og overlade til Jos at gjenoptage sin af-
brudte Søvn.
Postvognen holdt strax efter for Døren, og Majoren vilde
ikke vente længere.
Om han havde været en engelsk Adelsmand, som rejste
for sin Fornøjelses Skyld eller en Avis-Koureer, som medbragte
Depescher (Regjeringsdepecher besørges i Reglen med langt
mere Ro), kunde han ikke have rejst hurtigere. Postdrengene
forbausedes over de Drikkepenge, han tilkastede dem. Hvor
Landet saa lykkeligt og grønt ud, medens Vognen rullede
hurtig fra den ene Milesten til den anden, gjennem nette
Landsbyer, i hvilke Bønderne kom ud og hilste ham med Smil
og Buk; forbi smukke ved Siden af Landevejen liggende Kroer,
hvor Skiltene hang paa Elmetræerne, og hvor Heste og Fragt-
kuske drak under Træernes Skygge; forbi gamle Borge og
Parker; forbi Landsbyer, som laa rundt om gammeldags graa
Kirkebygninger — og gjennem det henrivende engelske Land-
skab. Findes der noget lignende i Verden? For en Rej-
sende, som vender hjem, ser det saa venligt ud — det synes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
