Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 10. Vor Ven Majoren
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
prydende Fattigdommen med yndig Ydmyghed — saaledes som
han nu saa hende.
Det er ikke min Mening at paastaa, at han havde den
mest udsøgte Smag, eller at det er store Aanders Pligt at nøjes
med et Mælkebrøds-Paradis af den Slags, som vor enfoldige
gamle Ven var fornøjet med; men hans Ønsker vare nu af denne
Beskaffenhed, hvad enten man saa vil anse dem for at være
gode eller slette, og med Amelia til at skjænke for sig, kunde
han gjerne drikke lige saa mange Kopper The som- Doktor
Johnson.
Da Amelia mærkede, at han havde den Tilbøjelighed, op-
muntrede hun ham leende og saa overordentlig skjælmsk ud,
medens hun skjænkede ham den ene Kop The efter den anden.
Hun vidste ganske vist ikke, at Majoren ingen Middagsmad
havde faaet, og at man i »The Slaugthers« havde dækket et
Bord til ham og stillet en Tallerken derpaa for at betegne,
at Bordet var optaget, i selve det Rum, i hvilket Majoren og
George mange Gange havde siddet og sviret’, dengang hun
var et Barn, som lige var kommen hjem fra Miss Pinkei*-
tons Skole.
Det Første, Mrs. Osborne viste Majoren, var Miniatur-
%
billedet af George, som hun løb op og hentede, saasnart hun
kom hjem. Det var naturligvis ikke halvt saa smukt som
Drengen selv, men var det ikke ædelt af ham at tænke
paa at bringe det til sin Moder? Saa længe hendes Fader
var vaagen, talte hun ikke meget om Georgy. At høre
tale om Mr. Osborne og Russell Square var ikke behageligt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
