Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 11. Det gamle Fortepiano
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
sin Tilflugt til Vandværket. Hun vidste, hvad han mente.
Hun og hendes unge Fortrolige, Miss Mary, havde drøftet
denne Sag meget grundig om Aftenen, efter at Majoren havde
aflagt sit første Besøg; thi længere kunde den fremfusende
Polly ikke bare sig for at tale om den Opdagelse, hun havde
gjort, og beskrive det Sæt og den Glædeshæven, med hvilke
Major Dobbin havde røbet sig, da Mr. Binney gik forbi med
sin Brud, og Majoren fik at vide, at han ikke længere havde
nogen Rival at befrygte.
— Saa De ikke, hvor han rystede over hele Kroppen, da
De spurgte ham, om han var gift, og han sagde: — Hvem
har fortalt slige Usandheder? O, Frue, sagde Polly, han havde ikke
Øjnene fra Dem, og jeg er vis paa, han er bleven graa ved
at tænke paa Dem.
Men Amelia saa op paa Væggen over sin Seng, hvor
Portræterne af hendes Mand og hendes Søn hang, og befalede
sin unge Protegée aldrig, aldrig mere at tale om det Æmne;
Major Dobbin havde været hendes Mands bedste Ven og hendes
egen og Georges kjærligste og mest hengivne Beskytter; hun
elskede ham derfor som en Broder — men en Kvinde, der
havde været gift med saadan en Engel som ham der (og
hun pegede op paa Væggen), kunde aldrig tænke paa nogen
anden Forening.
Stakkels Polly sukkede; hun tænkte paa, hvad hun skulde
gjøre, dersom unge Mr. Tomkins paa Apotheket, som altid saa
saadan paa hende i Kirken og allerede ved disse knusende
Blikke havde sat hendes Hjerte i en saadan Bevægelse, at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
