Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 11. Det gamle Fortepiano
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Værtinden havde god Grund til at begræde Tabet af de gamle,
gamle Venner, som havde forladt hende.
Hvad Miss Mary angik, da var hendes Sorg over Amelias
Afrejse saa stor, at jeg ikke skal forsøge paa at afmale den.
st-
Lige fra sin Barndom havde hun daglig været sammen med
hende og havde knyttet sig saa lidenskabelig til denne kjære,
gode Dame, at hun, da den store Karet kom for at føre hende
bort til Pragt og Herlighed, besvimede i Armene paa sin Ven-
♦
inde, som i Virkeligheden næppe var mindre rørt end den
godmodige Pige. Amelia elskede hende som en Datter. I
elleve Aar havde den unge Pige været hendes stadige Veninde
og Ledsagerske. Skilsmissen var virkelig meget pinlig for
hende. Men naturligvis blev det bestemt, at Mary ofte skulde
komme og bo i det store, nye Hus, som Mrs. Osborne nu
begav sig til, og hvor Mary var vis paa, at hun aldrig vilde
blive saa lykkelig, som hun havde været det i deres beskedne
Hytte, som Miss Clapp udtrykte sig, idet hun benyttede Sproget
fra de Romaner, som hun elskede.
Lader os haabe, at hun tog fejl i denne Formening. Stakkels
Emmy havde kun haft meget faa lykkelige Dage i denne
beskedne Hytte. Hun havde der følt sig trykket af en
sørgelig Skjæbne. Hun kunde aldrig lide at komme tilbage
til Huset, efter at hun havde forladt det, eller at gjense Vært-
inden, som havde tyranniseret hende, naar hun var i daarligt
Humør og ikke fik sine Penge, eller, naar det havde behaget
hende, havde behandlet hende med en raa Familiaritet, som
ikke var mindre afskyelig. Hendes Sledskhed og væmmelige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
