Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 11. Det gamle Fortepiano
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
og bad til, at De maatte komme, og man tog ogsaa ham bort
fra mig. Er han ikke en ædel Dreng, William? Vedbliv at
være hans Ven og min —
Her knækkede Stemmen for hende, og hun skjulte sit
Ansigt ved håns Skulder.
Majoren slog sine Arme om hende og trykkede hende til
sig, som om hun var et Barn, og kyssede hendes Pande.
— Jeg skal ikke forandre mig, kjære Amelia, sagde han.
Jeg beder ikke om Andet end om deres Kjærlighed. Jeg
tror ikke, jeg vilde, det skulde være anderledes. Lad mig kun
opholde mig i deres Nærhed og se Dem ofte.
— Ja, ofte, sagde Amelia.
Og saaledes havde William altsaa Lov til at se og længes,
ligesom den stakkels Skoledreng, der ingen Penge har, kan
sukke efter Indholdet af Kagekonens Bakke.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
