Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 11. Det gamle Fortepiano
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
og det er Dem. Jeg tror ikke, der i disse tolv Aar er hen-
gaaet nogen Time af Dagen, i hvilken jeg ikke har tænkt
paa Dem. Jeg kom for at sige Dem det, inden jeg rejste til
Indien, men De brød Dem ikke omat høre det, og jeg havde
ikke Mod til at tale. Det var Dem ligegyldigt, om jeg blev,
eller jeg rejste bort.
— Jeg var meget utaknemlig, sagde Amelia.
— Nej, kun ligegyldig, fortsatte Dobhin med fortvivlet
Kraft. Der er Intet ved mig, som kan faa en Kvinde til at
føle anderledes for mig. Jeg ved, hvad De nu føler. Nu
pines deres Hjerte af Opdagelsen vedrørende Fortepianoet,
fordi det kom fra mig og ikke fra George. Jeg forglemte
mig selv, ellers skulde jeg aldrig have talt saaledes derom.
Det er mig, som maa bede Dem om Tilgivelse, fordi jeg et
Øjeblik har været en Nar og troet, at mange Aars stand-
haftig Kjærlighed maaske kunde have talt min Sag hos Dem.
— Nu er det Dem, som er grusom, sagde Amelia med
lidt Livlighed. George er min Mand, her og i Himlen. Hvor
skulde jeg kunne elske nogen Anden end ham? Jeg er hans
nu som den Gang De første Gang saa mig, kjære William.
Det var ham, som fortalte mig, hvor god og ædelmodig De
var, og som lærte mig at elske Dem som en Broder. Har
De ikke været Alt for mig og min Dreng? Vor bedste, op-
rigtigste, kjærligste Ven og Beskytter? Hvis De var kommen
nogle faa Maaneder tidligere, vilde De maaske have forskaanet
mig for den — den forfærdelige Skilsmisse. O, den dræbte
mig næsten, William — men De kom ikke, skjøndt jeg ønskede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
