Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 12. Vi vende tilbage til den gentile Verden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
følte lian sig tiltrukken af liam. Han sluttede sig med Kjær-
lighed til Majoren, og han var henrykt, naar han spadserede
i Parken med Dobbin og hørte ham tale. William fortalte
George om hans Fader, om Indien og Waterloo, om Alt und-
tagen om sig selv. Naar George var mere end almindelig
næsvis og indbildsk, gjorde Majoren Nar ad ham paa en
Maade, som Mrs. Osborne syntes var meget grusom. En
Dag, da han tog ham med sig paa Komedie, og Drengen
nægtede at gaa i Parterret, fordi det var for simpelt, tog
Majoren ham op i en Loge og forlod ham der, medens han
selv gik ned i Parterret. Han havde imidlertid ikke siddet
der meget længe, før han følte en Arm blive stukket ind
under hans egen, og en lille behandsket Haand trykkede hans.
George havde indset det Naragtige ved sin Opførsel og var
steget ned fra de øvre Regioner. Et ømt og velvilligt Smil
opklarede gamle Dobbins Ansigt og Øjne, medens han saa
paa den angrende lille Ødeland. Han elskede Drengen, som
han elskede Alt, hvad der hørte til Amelia. Hvor hun blev
henrykt, da hun hørte dette Exempel paa Georges Godhed!
Hendes Øjne saa venligere paa Dobbin, end de nogensinde
tidligere havde gjort. Hun rødmede, tænkte han, efter at have
set saaledes paa ham.
Georgy blev aldrig træt af at rose Majoren til sin
Moder.
— Jeg kan godt lide ham, Mama, fordi han ved saa
Meget; og han ligner ikke gamle Yeal, som altid brouter og
benytter saa lange Ord, har Du ikke lagt Mærke til det?
15*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
