Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 13. I hvilket to Lys gaa ud
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
En eller to Gange spiste Majoren til Middag hos Mr.
Osborne (det var, medens Mr. Sedley laa syg), og naar. de To
sade sammen om Aftenen efter Middagen, drejede hele deres
Samtale sig om den afdøde Helt. Faderen pralede som sæd-
vanlig og ^forherligede sig selv ved at tale om sin Søns Be-
drifter og Tapperhed, men denne Stemning var under alle
Omstændigheder bedre og mere kjærlig end den, han hidtil
havde næret lige over for den stakkels Fyr; og den gode
/
Majors kristelige Hjerte glædede sig over disse Symptomer
paa tilbagevendende Fred og Yelvillie. Den anden Aften
kaldte Osborne Dobbin for William, ligesom han plejede at
gjøre, da Dobbin og George vare Drenge, og den brave Major
glædede sig over dette Tegn paa Forsoning.
Den næste Dag ved Frokosten, da Miss Osborne med den
Bitterhed, som er ejendommelig for Damer i hendes Alder og
med hendes Karakter, vovede at gjøre nogle spydige Bemærk-
ninger om Majorens .Udseende og Opførsel — afbrød ’Husets
Herre hende.
— Du vilde hellere end gjerne selv have haft ham, Miss O.
Men Rønnebærrene ere sure. Ha! Ha! Major William er
en brillant Karl.
— Det er han, Bedstefader, sagde Georgy og tilkjende-
gav sin Tilfredshed ved at gaa lige hen til den gamle Herre,
tage fat i hans store graa •Bakkenbarter, le ham godmodig
ind i Ansigtet og kysse ham.’ Og om Aftenen fortalte han
Historien til sin Moder, som var fuldstændig enig med Drengen.
— Ja, det er han, sagde hun. Det sagde din kjære
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
