Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 13. I hvilket to Lys gaa ud
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Velsignelse over dette standhaftige, kjærlige Hjerte; hun
bøjede sig og ydmygede sig og saa at sige kyssede Fødderne
paa denne smukke og ædelmodige Kjærlighed.
Og Taknemlighed var Alt, hvad hun havde at give igjen
for en saa beundringsværdig Kjærlighed og for saadanne Vel-
gjerninger — kun Taknemlighed! Naar hun tænkte paa at
yde anden Gjengjæld, stod Georges Billede op af Graven og
sagde: — Du er min og kun min, nu og for bestandig.
William kjendte hendes Følelser. Havde han ikke til-
bragt hele sit Liv med at udgranske dem?
Da Indholdet af Mr. Osbornes Testamente blev bekjendt i
Verden, var det opbyggeligt at se paa, hvorledes Mrs. George
Osborne steg i Anseelse hos de Folk, som udgjorde hendes
Bekjendtskabskreds. Tjenestefolkene i Jos’s Husholdning, som
plejede at udbede sig hendes beskedne Ordre og sige, at de
vilde »spørge Herren«, om de kunde adlyde eller ej, tænkte
nu slet ikke mere paa den Slags Appel. Kokkepigen glemte
at gjøre spydige Bemærkninger over hendes luvslidte gamle
Kjoler (som virkelig bleve fuldstændig stillede i Skygge af
nævnte Dames Pragt, naar hun Søndag Aften var klædt i
Galla for at gaa i Kirke), og de andre Tjenestefolk surmulede
ikke mere, naar hun ringede paa Klokken, eller tøvede med
at besvare hendes Kingen. Kusken, som tidligere havde været
gnaven over, at hans Heste skulde jages ud, og at hans Vogn
skulde omdannes til et Hospital for den gamle Fyr og Mrs. O.,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
