Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 14. Am Rhein
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
vittige Bemærkninger, og enhver fashionable og anset Person
overdøver sine Venner og Veninder paa den mest be-
daarende Maade, er det muligt, at den Fremmede ikke vilde
være meget talende og paa ingen Maade interessant eller
interesseret.
Og det maa erindres, at denne skikkelige Dame aldrig i
sit Liv før nu havde truffet en Gentleman. Maaske er det
vanskeligere at træffe saadanne, end nogle af os tro. Hvem
af os kan pege mange saadanne ud i sin Omgangskreds —
Mænd, hvis Formaal ere ædelmodige, hvis Sanddruhed er
standhaftig, og ikke blot standhaftig i sin Natur, men op-
højet i sin Maade at fremtræde paa; som ere naturlige, fordi
de ikke kjende til Lavhed i Tænkemaade; som kunne se
Verden ærlig lige i Ansigtet med lige mandig Sympathi for
de Store og for de Smaa? Vi kjende Alle hundrede Men-
nesker, hvis Frakker ere meget godt syede, og en Snes, som
have udmærkede Manerer og en eller to lykkelige Væsener,
som have ramt Moden lige i Centrum; men hvor mange
Gentlemen? Lad os tage en lille Lap Papir og hver især
føre en Liste over dem, vi kjende.
Min Ven Majoren skriver jeg uden Tvivl paa min. Han
havde meget lange Ben og et gult Ansigt, og han læspede
lidt, hvilket, inden man lærte ham nærmere at kjende, gjorde
et lidt latterligt Indtryk. Men hans Tanker vare retfærdige,
hans Forstand var ret god, hans Liv var hæderligt og plet-
frit og hans Hjerte varmt og ydmygt. Han havde ganske
vist meget store Hænder og Fødder, som de to George Osborner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
