Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 14. Am Rhein
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
plejede at karrikere og le ad; og deres Spot og Latter ledte
maaske stakkels Emmy paa Vildspor med Hensyn til det
Værd, han virkelig havde. Men ere vi ikke Alle hievne vild-
ledte med Hensyn til vore Helte og have hundrede Gange
skiftet Mening? Emmy udfandt i disse lykkelige Tider, at
hendes Mening om Majorens Fortjenester undergik en meget
stor Forandring.
Maaske var det den lykkeligste Tid i Begges Liv, naar
de blot vidste det — men hvem gjør det? Hvem af os kan
pege et bestemt Tidspunkt ud og sige: det var Kulminations-
punktet — det var Topmaalet af menneskelig Lykke? Men
under alle Omstændigheder var dette Par meget vel fornøjet
og nød saa behagelig en Sommertur som noget Par, der
i det Aar forlod England. George var altid med paa Komedie,
men det var Majoren, som gav Emmy Shavlet paa efter Fore-
stillingen; og naar de vare ude paa Keise eller Exkursioner,
var den unge Fyr altid paa Benene og klatrede op ad Trap-
perne i et Taarn eller op i et Træ, medens det mere ad-
stadige Par sad nedenunder, Majoren rygende sin Cigar med
den størst mulige Sindsro, medens Emmy tog en Skitse af
Ruinen. Det var paa denne Tur, at jeg, Forfatteren til denne
Fortælling, af hvilken hvert eneste Ord er sandt, havde den
Fornøjelse at træffe dem første Gang og gjøre deres Be-
kjendtskab.
Det var i den lille hyggelige storhertugelige By Pum-
pernickel (den samme By, i hvilken Sir Pitt Crawley havde
udmærket sig saa meget som Attaché ; men det var mange mange
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
