Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 15. I hvilket vi træffe en gammel Bekjendt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Og paa en meget veltalende og indtrængende Maade viste
Majoren ham nu, hvorfor han ikke skulde, og han vilde yder-
ligere have indskærpet sine Forskrifter ved at fremhæve Georgys
egen Fader som_ advarende Exempel, hvis det ikke havde været,
fordi han ikke kunde lide at •sige Noget, der kunde sætte
hans Minde i et daarligt Lys.
Da han havde faaet ham bragt i Hus, gik han i Seng
og saa hans Lys i det lille Værelse foran Amelias strax efter
blive slukket. Amelia slukkede sit Lys en halv Time senere.
Jeg ved ikke, hvad der bevirkede, at Majoren lagde saa nøje
Mærke dertil.
Jos blev imidlertid tilbage ved Spillebordet; han var ikke
Spiller, men havde nu og da ikke- noget imod den Ophidselse,
som fremkaldes ved denne Sport, og han havde nogle Guld-
stykker, som laa og raslede i de broderede Lommer paa hans
Hofvest. Han bøjede sig over den lille Spillerskes smukke
Skuldre og satte et ud, og de vandt. Hun flyttede sig lidt
for at gjøre Plads for ham ved Siden af sig. og tog sit Kjole-
slæb ned fra en tom Stol.
— Kom og giv mig god Lykke, sagde hun enduu stadig
i en fremmed Akcent, der var vidt forskjellig fra det fri-
modige og fuldstændig engelske Tak, med hvilket hun havde
hilst Georgys coup til hendes Fordel. Den majestætiske Gentle-
man saa sig rundt, om ingen Rangsperson lagde Mærke til
ham, og satte sig ned.
— Ak, ja, Du store Gud, mumlede han; jeg er meget heldig-,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
