Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 15. I hvilket vi træffe en gammel Bekjendt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
jeg bringer Dem sikkert Lykke — og andre forvirrede og kom-
plimenterende Ord.
— Spiller De meget? spurgte den fremmede Maske.
— Jeg sætter kun et Par Guldstykker ud, sagde Jos med
en hovmodig Mine, idet han atter kastede et paa Bordet.
— De spiller ikke for at vinde. Det gjør jeg heller
ikke. Jeg spiller for at glemme, men jeg kan ikke. Jeg kan
ikke glemme gamle Tider, Monsieur. . Deres lille Neveu er sin
Faders udtrykté Billede; og De — De har ikke forandret
Dem — dog jo, det har De. Alle forandre sig, Alle glemme,
Ingen har Hjerte . . .
— Gode Gud, hvem er det? spurgte Jos bestyrtet.
— Kan De ikke gjætte det, Josef Sedley? sagde den lille
Dame med en melankolsk Stemme, og idet hun tog Masken af,
saa hun paa- ham. De har glemt mig.
— Gud i Himlen! Mrs. Crawley! gispede Jos.
— Eebecca, sagde den Anden og lagde sin Haand i
hans; men hun fulgte dog med Spillet, al den Stund hun saa
paa ham.
— Jeg bor i »Elefanten«, fortsatte hun. Spørg efter
Madame de Raudon. Jeg saa min kjære Ameliå idag. Hvor
hun saa smuk og lykkelig ud! Det gjør De med! Det gjør
Alle undtagen jeg, som er et stakkels nedbrudt Menneske,
Josef Sedley.
Og hun flyttede sine Penge over fra Rødt til Sort, som
om det skete ved en tilfældig Bevægelse af Haanden, medens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
