Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 18. Amantium Iræ
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Alt - Fattigdom, Forsømmelse, Kulde fra det Væsen, livem
hun elskede højst — og Alt for sit Barns Skyld; hvorledes
hun endelig ved den mest himmelraabende Uretfærdighed var
bleven nødt til at forlange Skilsmisse fra sin Mand, fordi det
Skarn ikke gjorde sig Samvittighed af at forlange, at hun
skulde ofre sit eget gode Rygte for paa den Maade at skafe
ham Avancement ved Hjælp af en meget højtstaaende og
mægtig, men principløs Mand — Marquien af Steyne. Det af-
skyelige Uhyre!
Denne Del af sin paa Begivenheder rige Historie be-
rettede Becky med den højeste Grad af kvindelig Delikatesse
og den mest dydige Indignation. Da hun paa Grund af denne
Forhaanelse blev tvungen til at flytte bort fra’ sin Mands
Hus, havde den Usling forfulgt sin Hævn ved at tage hendes
Barn fra hende. Og saaledes, sagde Becky, var hun bleven en
stakkels, ubeskyttet, venneløs, nedbrudt og omflakkende Kvinde.
Emmy optog denne Historie, der blev fortalt temmelig
- vidtløftig, som de Folk, der kjende hendes Karakter, kunne
tænke sig til, at hun vilde optage den. Hun rystede af In-
dignation ved Beretningen om denne afskyelige Rawdons
og den principløse Steynes Opførsel. Hendes Øjne udtalte
Beundring for hver af de Sætninger, i hvilke Becky beskrev
sine aristokratiske Slægtninges Forfølgelser og sin Mands Fra-
fald. (Becky bagtalte ham ikke. Hun omtalte ham snarere
med Vemod end med Vrede. Hun havde kun elsket ham altfor
højt, og var han ikke hendes Søns Fader?) Og hvad angik
Skilsmissescenen fra Barnet, saa gjemte Emmy sig helt og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
