Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 18. Amantium Iræ
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
bort fra mig. Gud velsigne lians søde Ansigt; jeg har aldrig
set ham siden.
— Var han lys eller mørk, fortsatte den naragtige lille
Emmy. Vis mig hans Haar.
Becky lo næsten ad hendes Enfoldighed.
—• Ikke idag, min Kjære — en anden Gang, naar mine
Kufferter komme fra Leipsig, hvorfra jeg er rejst herhen — og
en lille Tegning af ham, som jeg har lavet i mine lykkelige Dage.
— Stakkels Becky! Stakkels Becky! sagde Emmy. Hvor
taknemlig jeg burde være. (Jeg betvivler iøvrigt, at den
Maade at vise Fromhed paa, som vort Kvindekøn indprænter
os i vor tidlige Ungdom, nemlig at være taknemlige, fordi vi ere
bedre stillede end Andre, er en synderlig fornuftig Maade at
vise sig religiøs paa).
— Du skal faa miri Dreng at se, var den Ytring, hvor-
med Emmy bedst tænkte at kunne trøste Becky. Hvis der
overhovedet var Noget, som kunde trøste hende, maatte det
være det.
Og saaledes vedblev de to unge Koner at tale i en Time
eller mere, i hvilken Tid Becky havde Lejlighed til at give
sin nye Veninde en fuldstændig og nøjagtig Beretning om sin
private Historie. Hun paaviste, hvorledes hendes Ægteskab
med Bawdon Crawlev altid af Fainilien var blevet betragtet
med højst fjendtlige Følelser; hvorledes hendes Svigerinde (et
snedigt Fruentimmer) havde forgiftet hendes Mands Sind imod
hende; hvorledes han havde sluttet Forbindelser, som havde
fjernet hans Kjærlighed fra hende; hvorledes hun havde baaret
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
