Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 18. Amantium Iræ
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Gang og øjensynlig med Samvittighedsnag havde hentydet
dertil. Det var den Morgen, da Waterlooslaget fandt Sted,-
da de unge Mænd stode sammen foran Fronten og mønstrede
de sorte Masser Franskmænd, som opfyldte Højderne lige over
for, medens Regnen styrtede ned i Strømme.
— Jeg har indladt mig i en taabelig Intrige med et
Fruentimmer, sagde George. Jeg er glad over, at vi ere
marscherede bort. -Dersom jeg falder, vil jeg haabe, at Emmy
aldrig faar noget at vide derom. Gud give, jeg aldrig havde
indladt mig derpaa!
Og William var glad ved at tænke derpaa og havde
mere end en Gang trøstet stakkels Georges Enke ved at for-
tælle, at Osborne, efter at have forladt sin Hustru og efter
Slaget ved Quatre-Bras paa den første Dag, havde’talt alvorlig og
kjærlig til sin Kammerat om sin Fader og sin Hustru. Disse
Fakta havde William ogsaa fremhævet med megen Yægt i
sine Samtaler med den gamle Osborne og havde paa denne
Maade været Midlet til at forsone den gamle Herre med
hans Søns Minde lige ved Slutningen af den gamle Osbor-
nes Liv.
— Den lille Djævleunge bliver altsaa ved med sine
Intriger, tænkte William. Jeg vilde ønske, huu var hun-
drede Mile herfra. Hun bringer Ondt med sig overalt, hvor
hun viser sig.
Og han sad hensunken i disse Forudanelser og ube-
hagelige Tanker med Hovedet imellem Hænderne og sidste
Uges »Pumpernickel Zeitung« ulæst under sin Næse, da En
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
