Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 18. Amantium Iræ
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bevægelsen kvalte hendes Stemme, men Amelia forstod
lige saa godt, som om hun havde talt, at Beckj tænkte paa
sit eget velsignede Barn. Hendes Venindes Selskab trøstede
imidlertid Mrs.. Crawley, og hun spiste sig en meget god
Middag.
Under Maaltidet fik hun Lejlighed til at tale adskillige
Gange, medens George sad og betragtede hende og lyttede til
hende. Ved Desserten var Emmy gaaet ud for at træffe
nogle huslige Arrangementer. • Jos sad i sin store Lænestol
og fik sig en lille Lur over Galignani, og George og den Ny-
ankomne sade lige ved Siden af hinanden. Han havde flere
Gange set paa hende, som om han kjendte hende, og endelig
lagde han Nøddeknækkeren ned.
— Hør, sagde Georgy.
— Hvad for Noget? sagde Rebecca og lo.
— De ér den Dame, som jeg i Aftes saa sidde maskeret
ved Spillebordet.
— Tys, Du lille snu Kammerat, sagde Becky og tog
hans Haand op og kyssede den. Din Onkel var der ogsaa,
og Mama maa ikke vide det.
— O, nej — nej, paa ingen Maade, svarede den
lille Fyr.
— Du kan se, vi ere allerede helt gode Venner, sagde
Becky til Emmy, som nu traadte ind igjen.
Og det maa tilstaas, at Mrs. Osborne havde indført en
særdeles forstandig og elskværdig Veninde i sit Hus.
William, som var meget indigneret, skjøndt han endnu
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
