Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 18. Amantium Iræ
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
modigt som det knusende Knix, med hvilket den lille Frue
fandt for godt at sige ham Farvel.
Da han var gaaet, var Emmy overordentlig livlig og
kjærlig mod Rebecca og for omkring i Værelserne og ind-
stallerede sin Gjæst i hendes Væselse med en Ivrighed og
Aktivitet, som vor rolige, lille Veninde kun sjeldent udviste.
Men naar der skal begaas en uretfærdig Handling, i Sær-
deleshed af svage Folk, er det bedst, at det gjøres hurtig;
og Emmy tænkte, at hun ved sin Opførsel udviste en hel Del
Fasthed, Karakterstyrke og Veneration for den afdøde Kaptajn
Osborne.
Georgy kom hjem fra Festlighederne ved Middagstid og
saa, at der som sædvanlig var dækket til Fire, men at en af
Pladserne var optaget af en Dame i Stedet for af Major
Dobbin.
— Hallo! hvor er Dob? spurgte den unge Herre i sit
sædvanlige utvungne Sprog.
— Major Dobbin spiser ude, antager jeg, sagde hans
Moder, og idet hun trak Drengen hen til sig, kyssede hun ham
en hel Del, strøg hans Haar bort fra Panden og præsenterede
ham for Mrs. Cravley. — Det er min Dreng, Rebecca, sagde
Mrs. Osborne, og det vilde sige saa meget som: Kan der her
i Verden produceres noget Lignende?
Becky saa henrykt paa ham og trykkede kjærlig hans
Haand.
— Du kjære Dreng! sagde hun — han ligner akkurat
min —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
