Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
PRÆDIKEN OG TALERKUNST 67
af Kristenlivet og bestemmes af dette. Den er
en Livsfunktion i Kirken.
Forresten synes jeg ikke, det har saa meget
at betyde, enten man sier, at Prædikenlæren
hører ind under Retoriken, eller man sier, hvad
jeg anser for det rette, at P^edjj^fe
^u^S^iiftw^iii^Wii ÆiWfe Hvad det kommer an
paa er, at man paa den ene Side fastholder
Forskjellen mellem dem og paa den anden Side
Enheden.
Denne Forskjel og Enhed kan vi bedst se,
naar vi gjenkalder i vor Erindring de fem
Hovedpunkter i Retoriken: 1) Finde Stoffet. 2) Ordne
Stoffet. 3) Forme Fremstillingen. 4) Fæste
Talen i Hukommelsen. 5) Foredraget. Det er
klart, at hvis man her tænker det første Punkt
borte, saa falder Homiletik og Retorik sammen.
Den grundlæggende Homiletiker inden
Protestantismen, Andreas Hyperius, mener, at de
ogsaa med Hensyn til Foredraget falder fra
hinanden, fordi der i Kirken kræves en anden Tone
end f. Eks. i Retssalen. Men han overser da,
at det heller ikke for Retoriken er noget
fremmed, at Foredragets Tone og Karakter retter
sig efter Stoffet og Tilhørerkredsen.
Nei det er ved det første Punkt — finde
Stoffet — at Prædikenlæren og
Veltalenheds-læren skilles, ikke blot fordi forskjellig Sag
kræver forskjelligt Stof; men fordi Prædikenen paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
