- Project Runeberg -  Konst at forlænge det menneskelige Liv /
52

(1800) [MARC] Author: Christoph Wilhelm Hufeland Translator: Johan Werfel With: Johann Clemens Tode
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Den Theoretiske Deel - II. Undersøgelse af Levekraften og Livets Vedvarenhed overhovedet

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

52

luften at være den Bestanddeel i vor Atmosphære, som
nærmest og kraftigst nærer Levekraften, og man har i de
nyere Tider, hvor vor underværkgjørende Chemie har
lært os at frembringe den aldeles reen, fornummet
en kjendelig Følelse af Fyrighed og Styrkelse ved at
indaande samme. Grundstoffen i denne Ild- eller Leveluft
kalde Chemikerne Suurstof (Oxygëne), og denne
Bestanddeel er det egentligen, der indeholder det Livgivende
i Luften og ved Aandedrættet gaaer over i Blodet 3 4).

Ogsaa

maaskee ogsaa Kulsuurstof (Carbonne), som med
Aandedræt og Fodemidler ere komne i Blodet, og føres
fornemmeligen til Lungerne, paa det at Legemet der
ved Uddunstning kan blive af med dem. Dette Bytte
skeer uophørligen, formedelst Aandedraget. Vi trække
Luften, som har Suurstof, ind i vore Lunger, og vi
udaande den Luft eller den Aande, som har fyldt vore
Lunger, og opholdt sig et lidet Hjeblik i dem, med de
skadelige Luftarter, som paa samme Tid ere skilte fra
Blodet. Denne udaandede Luft er det, som gaaer
ind igjen i den atmosphæriske, og gjør den, med
mindre den jævnligen forfriskes, uduelig til Aandedrættet,
saa at det Menneske, der ideligen skal drage sin Aande
i sin egen uforfriskede Luft, suart maae omkomme deri.
Derfor befinder man sig saa vel i den friske reene Luft,
saasom paa Bakker, hvør der ingen Dunster ere.

Dette er nu en nødvendig Ting for enhver oplyst
Person, at gjøre sig bekjendt med.

34) Den nysomtalte reene Deel af Luften, har tilsorn
været kaldet af Stahl og de folgende Chemister,
dephlogistiseret Luft, og af den beromte Scheel,
Ildluft; men af den store franske Cbemist
Lavoisier

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Thu Feb 20 17:55:16 2025 (www-data) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/forlaenge/0074.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free