Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Den Theoretiske Deel - II. Undersøgelse af Levekraften og Livets Vedvarenhed overhovedet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
53
Ogsaa Vandet henhører blandt Livets Venner, for
saavidt som det indeholder Suurstof; i det mindste er
det nødvendigt for Livet med Hensyn til, at ingen
Yttring af Liv uden flydende Materie lader sig tænke
muelig 28).
Jeg troer altsaa med Føie at kunne paastaae, at
2s, Varme, reen Luft og Vand ere Levekraftens
sande eiendommelige Nærings- og
Vedligeholdelsesmidler. Grovere Næringsmidler (den Deel Suurstof og
Ildmaterie, de indeholde, fraregnet) synes
fornemmeligen at tjene til Organernes Vedligeholdelse og
Consumtionens Erstattelse. Thi havde dette ikke Sted, saa
vilde man ikke være istand til at forklare sig, hvorledes
man-
sier bar den faaet Navn af Oxygene, som paa dansk
bedder Suurstof. Man kan ogsaa kalde denne Luft
med Rette Livsluft, da vi foruden den ikke kunne
opholde Livet. Den Deel af atmosphærisk Luft, som
vi have talt om som skadelig og med Lavoisier
kaldet Azote, har faact Navn af Stikluft, fordi man
qvæles, naar man ikke har andet end den, at drage
Aande i. Den er tilforn bleven kaldt phlogistisk
Luft. Den ligeledes omtalte Kulsuurluft (Gas
Carbonne) har forhen havt det Navn fix Luft, eller
Luftsyre. Den holder et Middel imellem Suurstof og
Stikstof.
85) I Vandet er een Bestanddeel Suurstof eller Oxypene,
som er saa nodvendig til Livets Ophold; men den
anden Bestanddeel ville vi her ikke tale om. Nok at
Vandet, saavel som Luften medfører denne Føde for Livet,
som er saa meget siinere end den Saft, som beredes i
os af de egentligen sagkaldte Fodemidler.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
