Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Den Theoretiske Deel - IV. Livets Vedvarenhed i Dyreriget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
101
skabet, have saa seit et Liv, at de næsten ikke kunne
ødelægges.
2) Alle koldblodige Dyr have i Gjennemsnit et seiere
og længere vedvarende Liv end de varmblodige, eller
— hvilket netop er det selvsamme — de Dyr, der
ikke have Aandedræt, have heri et Fortrin for dem,
der have Aandedræt. Og hvorfor? Aandedrættet er
en Kilde til den indvortes Varme, og Varmen
befordrer Consumtionen. Respirationen er altsaa
overhovedet vel en Forøgelse i en Skabnings
Fuldkommenhed, men ogsaa i dens Consumtion. — En
aandende Skabning har, saa at sige, en dobbelt
Circulation, den almindelige og den mindre igjennem
Lungen; — fremdeles en dobbelt Overflade, som Luften
uophørligen berører, nemlig Huden og Lungernes
Overflade; og endelig en langt stærkere Irritabilitet, følge.
ligen ogsaa en langt stærkere Selvconsumtion baade
uden og inden fra.
3) De Skabninger, der opholde sig i Vandet, leve i det
Hele længere, end de, der opholde sig i Luften. —
Dette har den selvsamme Grund; thi Skabningen
uddunster mindre i Vandet, og Vandet consumerer langt
fra ikke saa meget, som Luften.
4 Det allersiærkeste Beviis paa, hvor overhaands stor
en Indflydelse den udvortes Consumtions
Formindskelse har paa Livets Forlængelse, tilbydes der os
endeligen i de Exempler, hvor denne Consumtion har
været gjort aldeles umuelig, saasom i Tudser, der
have været indsluttede i faste Stene; thi Aarsagen til,
at de her saa meget deslængere have kunnet conservere
deres
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
