Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Den Theoretiske Deel - IV. Livets Vedvarenhed i Dyreriget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
102
deres Liv, har blot været den, at Consumtionen uden
fra ikke har kunnet finde Sted. Her kunde intet
bortdunste, intet ovløses; thi den ubetydelige Deel Luft,
som mueligen tillige der er bleven indsluttet, maatte
jo naturligviis meget snart blive saa satureret, at der
intet mere kunde modtages. Og just heraf er det
ogsaa at forklare, hvorledes Skabningen saa lang en Tid
der har kunnet existere uden den allermindste Næring;
thi Næringens Nødvendighed har sin første
Oprindelse fra den Afgang, man lider ved
Borrdunstningen øg Consumtionen. Her, hvor alt forbliver, som
det er, behøves ingen Erstatning. — Derved kunde
altsaa Levekraften og Organisationen mueligen
vedligeholdes hundrede Gange længere, end i den naturlige
Tilstand.
Ogsaa det sidste Princip for Livets Forlængelse,
den fuldkomnere R stauration, finder i dette Naturrige
en uomstødelig Stadfæstelse.
Den høieste Grad Restauration bestaaer i
Reproductionen af ganske nye Organer.
Denne Kraft finde vi i en beundringsværdig Grad i
Plantedyrenes, Ormenes og Amphibiernes Classe, kort,
hos alle de Skabninger, som have koldt Blod og ingen
eller kun bruskagtige Been. Og hos alle disse
Skabninger har Livet en udmærket Vedvarenhed.
Lighed med dette har ogsaa Omskiftelsen af
Skjællene hos Fiskene, af Huden hos Slangerne,
Krokodillerne, Frøerne, o. a. f., af Fiærene og Næbbet hos Fug-
lene, og vi opdage bestandigen, at jo fuldkomnere denne
Re-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
