Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Den Theoretiske Deel - V. Det menneskelige Livs Vedvarenhed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
127
de forlystede enhver, og den hele Egn syntes at have
liidt et fælles Tab, da Døden bortkaldte ham fra dette
Liv.“
„For ethvert Huus, sor enhver Hytte paa Veien
havde han en egen Hilsen, indrettet efter Personen, den
var bestemt for. Ingen af hans Talemaader fornærmede,
thi man optog dem i samme Mening, som han brugte
dem, nemlig, som om han havde sagt: Nobs gaaer sin
skjæve Gang.“
„Opskjørtet“ var hans Ord, naar han gik forbi
Hollænderiet, og herpaa svarede den buttede Malkepige:
„Lykke paa Reisen, kjere Fader!“ — Ved at passere forbi
Seræderens, sagde han, i det han venlig nikkede med
Hovedet: Puds Lyset! og Svaret var: „Bi kun, gamle
Stalk!’” Ved Pappelhof gav han et Slag paa
Hundehytten, og strax kom det nagfrie Dyr ham logrende i
Møde. Ved Præstegaarden aftog han Huen, og sang
af og til et andægtigt „Amen!“ — Dette var blot et
eenfoldigt Tostavelsesord, men det udtrykte dog denne gode
Mands hele Ærbødighed for Religionen.“
„Neppe var Regnen i Stand til at holde ham fra
hans Vandringsskab; i det mindste spadserede han i dette
Fald i Tankerne til Highgate. Han gjorde nemligen
begge sine Stuer til een, og tiltraadte til bestemt Tid sin
sædvanlige Pilegrimsreise. Da han vidste, hvor mange
Skridt, der vare fornødne dertil, saa gik han frem og
tilbage i begge Værelserne, indtil Tallet var fuldt og
Dagens Kald saaledes fuldbyrdet. Men hvorledes gik det,
med de Stationer, der vare underveis, vil man spørge?
— Eiheller de bleve overseete. Naar han havde gjort
saa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
