- Project Runeberg -  Konst at forlænge det menneskelige Liv /
179

(1800) [MARC] Author: Christoph Wilhelm Hufeland Translator: Johan Werfel With: Johann Clemens Tode
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Den Theoretiske Deel - VIII. Speciel Grundvold for og Kjendetegn paa Livets Vedvarenhed hos enkelte Mennesker

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

179

paa. Derimod bliver en svag og følsom Mave hvert
Vieblik af dette og deslige forstyrret i sine Forretninger,
følgeligen ogsaa den vigtige Restaurationsforretning
uophørligen afbrudt og slet besorget. — Ligesaa er dette
ogsaa Tilfældet med de fleste physiske Sygdomsindflydelser:
den største Deellderaf gjør det første Indtryk paa Maven,
og derfor ere Tilfælde i Fordøielsen stedse de første
Symtomer af Sygdommene. Maven er ogsaa her den første
Instance, den, igjennem hvilken de virke paa vort
Legeme, og derefter forstyrre den hele Oeconomie.
Desforuden er den et Hovedorgan, af hvilket Nervebevægelsernes
Ligevægt og især deres Udbredelse til Peripherien ere
afhængige. Er den altsaa styrkefuld og virksom, saa kunne
de irriterende Sygdomsmaterier ikke saa let fixere: de
blive bortførte og igjennem Huden jagne paa Fiugt,
førend de forvolde nogen virkelig Forstyrrelse i det Hele,
d. e førend de kunde foraarsage nogen virkelig Sygdom.

En god Mave kjender man paa tvende Ting. Den
første er Appetiten; men dog er denne ikke den vigtigste;
thi den kan ogsaa være en Følge af en eller anden
Irritation; den anden derimod, den lettere og fuldkomnere
Fordøielse, er ubedragelig. Den, der føler eller
nogentid har følt sin Mave, har allerede deri et Beviis paa,
at han ikke har en fuldkommen god Mave. Man maa
aldeles ikke fornemme til, at man har spiist, man maa
ikke efter Maaltidet være sovnig, fortrædelig eller
misfornøiet, man maa ikke fastende om Morgenen have Sliim
i Halsen, og endeligen maa man have fornødne og
velfordøiede Udtømmelser.

M a Er-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Thu Feb 20 17:55:16 2025 (www-data) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/forlaenge/0201.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free