Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Den Theoretiske Deel - VIII. Speciel Grundvold for og Kjendetegn paa Livets Vedvarenhed hos enkelte Mennesker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
180
Erfaringen lærer os ogsaa, at alle de, der have
opnaaet en høi Aldex, have havt en meget god Appetit, og
beholdt den endog i den høieste Alderdom 6).
Til
69) Ved Maven er endnu at erindre, at man gjerne kan
have den fornødne Styrke og Fordgielseskraft i dette
Redskab, og dog efter Maaltidet blive søvnig, naar man
nemligen har spiist vel, eller ogsaa naar man har vant
sig til at faae sin Middagssøvn. Det er ellers
forunderligt, at vor Forfatter ikke nævner den Ting, hvorpaa
dog egentligen Fordøielseskraften beroer, nemlig
Mavevædsken, som er alle Spisers Opløsningsmiddel, og
undertiden kan antage en meget afvigende Natur, saa at
det endogsaa er at troe, at Maven selv da kun har sin
rette Styrke, sin rette Evne at fordøie, naar den har
sin rette, med Sundhed overeensstemmende Vædske.
Ligesom det er ikke saa meget Karret, der tjener til at
koge Maden, som Vædsken der bruges til at koge med;
saa beroer og Fordøielsen ikke nær saa meget paa Mavens
Godhed og Styrke, som paa Mavevædskens tilbørlige
Egenskab, at opløse de forskjellige Spiser. Man seer,
at visse Personer kunne have ondt af saadan Mad, som
derimod Andre med Appetit spiser, og med Lethed fordøier,
ja tvertimod have meget got og trives af. At søge
Aarsagen dertil i den blotte mechaniske Arbeiden af Maven,
vilde være til ingen Nytte; man maae beskylde den
omtalte Mavevædske allene eller fornemmeligen. At denne
Vædske duer til sine Forretninger, det bestaaer nok meest
deri, at Nerverne i Maven ere i tilbørlig Stand. Det
er sandt nok, at Maven, som Forfatteren siger, er en
Hovedorgan, af hvilken Nervebevægelsernes Ligevægt er
afhængig; men man mage ligeledes tilstaae, at Nerverne
ere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
