Ved landsover- samt hof- og stadsrettens skiftekommissions de- cision af 30. juni 1914, U. 1915.509 blev det antaget, at Herman Bangs overdragelse ved dokument dat. 1. sept. 1897 af „Autorret- ten til min hele literære Produktion, trykt eller utrykt“ havde overført ophavsretten til alle indtil 1. sept. 1897 udkomne værker, dog kun i det omfang hvori ophavsretten henset til Herman Bangs dispositioner ellers måtte tilkomme dødsboet. Når der tales om „hel“ overdragelse af ophavsret, sigtes der iøv- rigt selvsagt til overdragelse af ophavsretten til det enkelte værk. Om en overdragelsesretshandel omfatter et eller flere, eventuelt alle ophavsmandens værker, er uden betydning ved bedømmelsen af spørgsmålet om i hvilket omfang ophavsretten til det enkelte værk ved retshandlen overføres til erhververen. Derimod kan forholdet få betydning ved afgørelse af et andet spørgsmål, nemlig om ugyl- dighedsgrunde, særlig aftalelovens § 31 eventuelt kan gøres gæl- dende overfor retshandlen. 9. Det, som efter loven kan overdrages, er selve ophavsretten. Erhververen succederer helt1) i ophavsmandens retsstilling, han kan positivt udøve retten overalt, hvor økonomisk udnyttelse af denne kan ske, og negativt hindre enhver anden i at råde. Men det er ophavsretten, som den er i ophavsmandens hånd, der overføres. Beskyttelsesfristen regnes i relation til ophavsmandens forhold, lige- som de nationale forudsætninger for beskyttelsen m. h. t. dennes indtræden og udvidelse må bedømmes efter ham. Erhververen har påtaleret overfor krænkelser af ophavsretten, jfr. dommen N. R. T. 1918 s. 762, medens ophavsmanden ikke længere har sådan ret. Ved dommen U. 1948 s. 883 blev det lige- ledes antaget, at overdragelse af enefremstillingsretten til et tebord af spanskrør — der måtte anses som et kunstværk — tillige om - fattede påtaleretten. Det måtte være uden betydning, om vederlaget var betalt een gang for alle eller som i det i sagen omhandlede tilfælde skulle erlægges i form af en afgift for hvert enkelt frem- stillet bord. Kun for så vidt angår påtale af krænkelser af ophavs- mandens ideelle rettigheder må det omvendt antages, at erhverve- ren ikke er kompetent, men at ophavsmanden selv fremdeles har 1) Jfr. dom i NRT 1918 s. 762. Har en kunstner overdraget sin eneret til at afhænde eller offentliggøre gengivelser af sit originale kunstværk til en anden, „er denne ret i det om fang overdragelsen gjælder, gaatt helt over til erhververen. Og krenkclser av reiten kan da alene paa tales av erhververen ikke av kunst- neren selv“ . 32