påtaleretten1). I sagen U. 1934.585 sagsøgte et musikforlag, der havde erhvervet ejendomsretten til ialt 33 kompositioner, et andet forlag, der i henh. til L. 33 § 14 b havde optaget kompositionerne i en skolesangbog, og påstod denne tilintetgjort m. v., idet det blev gjort gældende, at værkerne var optaget i ændret skikkelse. Dom- men statuerer, at det sagsøgende forlag ikke har ret til at påtale de skete ændringer. Denne ret er en komponisten personlig tilkom- mende beføjelse. At der ikke blot er tale om en overdragelse til udøvelse, medens rettens substans skulle forblive hos overdrageren, stemmer også med, at ophavsretten, hvis erhververen dør uden arvinger eller op- giver den erhvervede ret, ikke går tilbage til overdrageren, når der foreligger hel overdragelse af ophavsretten. Der er ikke efter vor ret hjemmel for en sådan tilbagefaldsret, og konsekvensen bliver følgelig den samme, som når ophavsmanden selv giver afkald på sin ret. Den opfattelse, at ophavsrettens substans stedse forbliver hos ophavsmanden selv ved nok så „hel“ en overdragelse, er imidler- tid forståelig set på baggrund af den nære tilknytning mellem op- havsmand og værk og ønsket om i visse konfliktssituationer at gribe til denne teori til støtte for visse retsvirkningers indtræden til fordel for ophavsmanden. Men den stemmer ikke med det historiske grund- lag for rettens anerkendelse. Eneret til mangfoldiggørelse og offent- liggørelse af værket gives ophavsmanden for, at han navnlig ved overdragelse af disse rettigheder kan realisere sine formål. Ejheller stemmer den med de positive lovgivninger, der næsten alle erklæ- rer ophavsretten for uindskrænket overdragelig. Muligt vil frem- tidens lovgivning gøre en ende på den fulde og hele overdragelse af ophavsret. Men de gældende love bestemmer som regel, at op- havsretten går over på erhververen i det omfang, overdragelsen motiverer — helt eller delvist. I Overhusets dom i sagen Nettersole v. Special Commissioners, Da. 1949 s. 104, jfr. 1947 s. 44, var spørgsmålet fremme med henblik på afgørelse af skattepligten. N. havde erhvervet eneret til at bearbejde Rudyard Kipling: „Lyset der sluktes“ for scenen. I 1914 blev aftalt, at K. skulle have alle filmsrettigheder til stykket mod at svare N. en tredjedel af prove- nuet, hvilket blev opgjort til £ 2.666. Dommen fastslår, at beløbet hidrører fra en overdragelse af copyright og er en formuedisposi- *) Torben Lund II s. 240— 241. Forlagsretten 3 33