- Project Runeberg -  Forlagsretten /
44

(1951) [MARC] Author: Hartvig Jacobsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Overdragelse af ophavsret

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

44 ophavsmanden og den, der erhvervsmæssigt er indstillet på øko- nomisk frugtbargørelse af en bestemt ophavsretlig beføjelse. Af de anførte grunde er den delvise overdragelse af ophavsret nu det sæd- vanlige. Ifølge retshandlen overdrages kun en vis del af ophavs- retten til erhververen. Normalt vil overdragelsesretshandlen udtrykkelig angive begræns- ningen, idet den positivt angiver, hvilken ret erhververen skal have, hvoraf følger, at anden ret ikke er overført. Men stiltiende begræns- ning forekommer. Overdrager ophavsmanden således „reproduk- tionsretten“ til en statuette til en porcellainsfabrik, må det, med- mindre andet fremgår af omstændighederne, antages, at det alene er ret til reproduktion i dette bestemte stof —■porcellain — der overføres. Erhververen har præsumptivt ikke behov for en videre- gående ret. Men oplyses det, at porcellainsl'abriken har erhvervet reproduktionsretten i konkurrence med en reproduktionsanstalt, der fremstiller gengivelser i metal, stiller sagen sig anderledes. Så- danne gengivelser kan i omsætningen skade salget af porcellains- figurerne. Derimod kan en gengivelse i form af et kunstblad, altså gengivelse på tryk ikke skade — men snarere gavne — salget af gengivelser i figur. Endelig kan det også af omstændighederne fremgå, at ophavsmanden af kunstneriske grunde kun har villet se værket reproduceret i dette bestemte stof eller på denne bestemte måde. Eksemplet viser, at parterne, også hvor det drejer sig om en delvis overdragelse af ophavsret, bør gennemtænke forholdet nøje og udtrykkeligt afgøre overdragelsens omfang. Dette anbe- faler sig også af økonomiske grunde, idet parterne først, når de fuldtud har gjort sig klart, hvad den ene har brug for og den an- den vil overdrage, kan skønne over værdien af det, der overdrages. 20. Begrænsningen i overdragelsen sker ved selve retshandlen, idet ophavsmanden ved denne giver afkald på at råde over sin ret i det omfang, den overdrages, hvorfor han også fremtidig må af- holde sig fra enhver råden på dette område. Også ved delvis over- dragelse af ophavsret får erhververen en alle andre udelukkende eneret; han får en del af selve ophavsretten. Forbeholder ophavs- manden sig ret til selv at råde ved siden af erhververen, er der ikke spørgsmål om (delvis) overdragelse af ophavsret, men om en li- censaftale. Til retshandlen kan selvsagt som til andre retshandler knyttes betingelser, der begrænser erhvervelsen af den overdragne del af ophavsretten. På særlig måde stiller sagen sig ved opførelse

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Thu Mar 19 11:34:36 2026 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/forlagsret/0039.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free