43 reglerne i L. 33 § 9, stk. 6— 9 ikke kunne komme til anvendelse. Dommen statuerede, at kontrakten „må anses for en forlagskon- trakt, hvorved tillige andre offentliggørelsesrettigheder overdra- ges“ 1). Herefter var de nævnte regler i § 9 anvendelige. Ikke mindst hvor værket ikke før har været offentliggjort, har ophavs- manden krav på dets udgivelse, uanset at overdragelsen er af nævnte karakter. Ifl. Copinger s. 320 antages det i engelsk praksis, „that where the copyright in a work is sold outright, and there is no express agreement to publish the same, the proprietor majr decline to publish, notwithstanding that the author may fail by reason of this to acquire additional reputation. The author should have made the publication by the purchaser part of the agreement, had he considered this material to his interests“ . Dette kan mulig skyldes, at man i England anvender meget detaillerede kontrakter og derfor har lettere ved at slutte modsætningsvis fra kontrakters ordlyd. Ophavsmanden vil imidlertid praktisk talt altid lægge vægt på, at værket offentliggøres. Det er med henblik herpå, værket er skabt og retten overdraget. At erhverve den fulde ophavsret til et værk med det formål at undertrykke værket er ikke udtryk for en loyal interesse. 19. Delvis overdragelse af ophavsret. Ved „hel“ overdragelse af ophavsret indtræder erhververen principielt i alle de ophavsretlige beføjelser, der kan udnyttes økonomisk. Når man betænker, hvor mange og forskelligartede disse udnyttelsesmuligheder er, indses det let, at det ikke er enkeltmands sag at råde over den faglige og forretningsmæssige indsigt og de øvrige betingelser, der må fore- ligge for en effektiv udnyttelse af ophavsretten på alle områder. Det drejer sig om forlagsvirksomhed herunder musik- og kunst- forlag, teaterdrift, filmproduktion, reproduktionsvirksomhed og meget mere. Dette er jo også årsagen til, at ophavsmanden selv er ganske uegnet til på egen hånd at udnytte den ret, loven giver ham. Udnyttelse må ske gennem mellemmand eller rettere gennem mellem/nænd, der hver på sit faglige område bringer det ud af ret- ten, som omstændighederne gør muligt. Derfor er også den, der måtte erhverve hele ophavsretten, henvist til ved videreoverdragelse af enkelte dele af retten, enkelte beføjelser, at nå sine formål. „Hel“ overdragelse bliver således et e. o. unødvendigt mellemled mellem *) Det kan bemærkes, at enken under sagen anerkendte, at forlaget havde be- varet de eventuelle andre rettigheder, som måtte tilkomm e det efter kontrakten.