76 havsret må imidlertid — ikke mindst når det som i sagen drejede sig om værker, der tidligere var udgivet af forlaget — stedse an- tages at ske med udgivelse, før eller senere, for øje. Dommen fast- slog, at kontrakten måtte anses for en forlagskontrakt, og at L. 33 § 9, stk. 9, jfr. stk. 7 måtte komme til anvendelse på retsforholdet. Andre offentliggørelsesrettigheder var tillige overdraget. Se også norsk højesteretsdom N. Rt. 1930 s. 1210, der antager, at et musik- forlag var forpligtet til at udgive kompositioner, som komponisten havde overdraget forlaget. Under voteringen udtaltes: „Men hertil kommer som en i og for sig avgjørende betraktning, at kompo- nisten selvsagt også på annen måte (end vederlag) har en vesent- lig interesse i komposisjonenes utgivelse — ikke alene av hensyn til muligheten for senere oplag men navnlig henset til deres even- j tuelle betydning for kunstnerens renommé og dermed også for den økonomiske verdi av hans fremtidige produksjon.“ 1) Dommen statuerer, at pligten til at udgive værket i hvert fald må opfyldes inden en rimelig tid, når en bestemt frist ikke er aftalt. Forlaget tilpligtedes under dagmulkt inden 6 uger efter dommens afsigelse at påbegynde og uden afbrydelse fortsætte trykning af værkerne. Formodningen må i sådanne tilfælde være for, at parterne har tilsigtet, at erhververen skulle være forpligtet til at udgive værket, idet parterne ikke har nogen loyal interesse i, at værket unddrages offentliggørelse og udnyttelse, medens både parter og samfund er positivt interesseret i denne. Foreligger en forlagskontrakt, kan forlaget naturligvis ikke frigøre sig for udgivelsespligten „bare ved at give avkall på sine rettigheter“ , se ovennævnte norske dom. Til enhver ændring af forlagskontrakten kræves begge parters sam- tykke, jfr. Hillig I s. 180— 81. Må det undtagelsesvis antages, at der ikke er aftalt pligt men alene ret til benyttelse af værket, fore- ligger ingen forlagskontrakt. Ejheller er der altid pligt til udgivelse i de tilfælde, hvor et værk bestilles udført; her kan det være over- *) Se også hertil Rault s. 268— 70. Den opfattelse, som har været gjort gæl- dende i teorien, at pligten til at udgive værket skulle være forskelskriterium m el- lem forlagskontrakten og fuld overdragelse af ophavsretten, og at i sidste til- fælde erhververen som „køber“ skulle stå helt frit, forkastes. Om fransk rets- praksis’ stilling til spørgsmålet siger forf. s. 270: „La jurisprudence a fonnelle- ment consacré ce principe qu’en matiére de cession de droit d’auteur, c ’est dans les circonstances de la cause que le juge doit rechercher l’étendue des obliga- tions de l’éditeur et qu’å défaut d une présom ption quelconque l'éditeur est tenu de publier.“