77 ladt til bestillerens skøn, om værket skal udgives eller på anden måde offentliggøres. Forskellig fra forlagskontrakten er licenskontrakten, ved hvil- ken ophavsmanden indrømmer erhververen en ret til benyttelse af værket, uden at pligt hertil overtages, således tilladelse til et digts eller en novelles optagelse i en antologi eller til offentlig op- læsning eller anden fremførelse. Licensen er i almindelighed fri- villig, beroende på aftale, men den kan være en tvangslicens i hen- hold til lovbestemmelse om ret for enhver til benyttelse af værket mod at svare en afgift. Reglerne om forlagskontrakter finder ikke anvendelse på licenskontrakter. Forskellig fra forlagskontrakten er dernæst optionskontrakten, ophavsmandens kontraktlige pligt til at forelægge værket — det være sig et bestående værk eller et værk, der først skal skabes — for forlæggeren til dennes egen afgørelse af, om han ønsker for- lagskontrakt afsluttet om værket. Optionskontrakten forpligter så- ledes kun ophavsmanden, ikke forlæggeren. Sådan forpligtelse påtager ophavsmanden sig undertiden ved en klausul i forlagskon- trakten om et andet værk, idet han lover at tilbyde forlæggeren et eller flere følgende værker. Klausulen kan også begrænses i tid. Men optionskontrakt kan også sluttes, selvom der ikke tidligere er indgået forlagskontrakt mellem parterne. I N. F. er ikke medtaget nogen sådan klausul, der har mødt modstand fra ophavsmæn- denes organisationer. Disse finder ikke tilstrækkelig grund til, at ophavsmanden skal binde sig, når forlæggeren ikke samtidig for- pligtes tilsvarende. Jo nærmere tilknytning der er mellem ophavs- mand og forlag, desto naturligere vil en optionsklausul være, sær- lig når det pågældende forlag har udgivet ophavsmandens første værker og således arbejdet på at befæste ophavsmandens position. Klausulens betydning er den at åbne forlæggeren mulighed for at tilbyde forlagskontrakt om værket. Klausulen kan iøvrigt hen- holde sig til udgivelse på samme betingelser som tidligere for- lagskontrakter mellem parterne eller til de betingelser (eventuelt bedre), som ophavsmanden kan opnå hos anden forlægger. I disse tilfælde er det overflødigt at præcisere indholdet af den eventuelle forlagskontrakt i optionskontrakten. Denne må derimod, hvor in- tet forlagsforhold tidligere har bestået mellem parterne, angive be- tingelserne. Klausulen forpligter ophavsmanden til at forelægge det færdige værk for forlæggeren, til erklæring. Forlæggeren skal