80 fremtidige værker overdraget til mangfoldiggørelse, kun være stif- tet en obligatorisk ret. Således forelå retsforholdet i U. 1919.638 H. Mellem en revueforfatter og et grammofonselskab var aftalt, at forfatteren mindst 8 dage, forinden der bliver premiere på en ka- baret, revy, vaudeville, teaterstykke, enkelte foredrag af sange el- ler andre arbejder af ham, meddeler dette til selskabet, der ved an- befalet brev afsendt senest 8 dage efter de pågældende premierer meddeler forfatteren, hvilke arbejder med tilhørende musik de øn- sker at optage til fonogrammatisk reproduktion og udnyttelse. I strid med den herved overtagne forpligtelse var grammofonretten til 5 af sangene i „Kongerevuen“ 1917 overdraget til et andet sel- skab, der ved erhvervelsen var uden kendskab til den ovennævnte kontrakt. Ved dommen blev fastslået, at der ved den ovenomtalte aftale ikke var hjemlet medkontrahenten „andet og mere end en ret til efter begæring og mod betaling af vederlag at få den i over- enskomsten omtalfe eneret overdraget“ , og sådan overdragelse havde ikke fundet sted inden det konkurrerende selskabs køb af retten til de 5 sange. Forlagskontrakt om et usædeligt eller ulovligt værk er ugyldig, jfr. Allfeld III s. 14, Hoffmann Ufita 1931 s. 10 og Rault s. 271— 75. Grundtvig udtaler s. 70, at der ikke er hjemmel til „at undtage fra retsbeskyttelsen usædelige skrifter eller skrifter, hvis offentlig- gørelse indeholder et måske endog strafbart retsbrud“ . Dette er rigtigt, værket er genstand for ophavsret, således at tredjemand fx. ikke kan tilegne sig det og udgive det i tilpas ændret skikkelse. Derimod er forlagskontrakt om et sådant værk ubetinget ugyldig, og dette uden hensyn til om forlæggeren har kendt værkets egen- skaber (ulovligheden) eller ikke ved kontraktens indgåelse. 38. Forlagskontrakten er som nævnt en gensidig kontrakt, der skaber en række obligatoriske rettigheder og forpligtelser for begge parter. Men den stifter tillige forlagsretten, jfr. L. 33 § 9, stk. 2, hvorved forstås forlæggerens eneret til mangfoldiggørelse og of- fentliggørelse af værket. Ifl. den gældende normalkontraktsfor- mular N. F. § 1 overdrager forfatteren ved kontrakten forlæggeren „eneret til på dansk at fremstille og udgive i bogform forfatterens værk . . . “ , d. v. s. det ophavsretsindhold, der går ud på at mang- foldiggøre værket ved trykken og offentliggøre det, sprede det, gen- nem udgivelse. Der sker herved, som Grundtvig udtrykker det s. 102— 03, en „delvis sukcession“ i ophavsretten. Nybergh fremhæ-