Kapitel IV. Ophavsmandens pligt til overdragelse af eneret til mangfoldiggørelse og offentliggørelse. 41. Da forlagskontrakten er en contractus sui generis, kan be- tragtninger hentet fra andre gensidige kontraktsforhold, køb og salg, værksleje, arbejdskontrakt, mandat, fuldmagt eller inter- essentskab, ikke uden videre anvendes på kontraktsforholdet. I det følgende haves det normale tilfælde for øje, hvor det drejer sig om et eksisterende værk, over hvilket der ved kontrakten stiftes forlagsret. Ophavsmanden er her forpligtet til at overdrage selve ophavsretten i det af kontrakten angivne omfang. L. 33 § 9, stk. 2 „Overdragelse af ret til offentliggørelse på en bestemt måde,“ jfr. stk. 6 „... pligtig at udgive væ rket___“ , viser hen til forlagskontraktens negotia essentialia. N. F. § 1 indeholder begge disse, idet ophavsmanden overdrager „eneret til på dansk at fremstille og udgive i bogform forfatterens værk“ , medens „for- læggeren forpligter sig til at udgive værket indenfor rimelig tid og til på sædvanlig måde at sørge for dets udbredelse“ . De pligter, der udspringer af retsforholdet for ophavsmanden, er dels pligt til handling dels pligt til undladelse. Han må positivt gøre, hvad der påhviler ham for at fremme overdragelsen, og må afholde sig fra handlinger, der kan skade forlæggeren i dennes udnyttelse af den overdragne ret. 42. Ophavsmandens hovedpligt i henh. til kontrakten går ud på at overdrage forlæggeren en vis eneret til mangfoldiggørelse og offentliggørelse for egen regning. I sagen U. 1881.289 var der mel- lem ophavsmanden og en bogtrykker truffet overenskomst om, at denne skulle afholde alle omkostninger ved bogens udgivelse og i tilfælde af underskud bære hele tabet, medens alt, hvad der ind- kom ved salget udover udgifterne ved bogens udgivelse, skulle 6*